Der er ikke venteliste på Storagergaard. Og endnu bedre: Er det din første klub, er du automatisk med i Slusen. Og hvad er Slusen? Læs mere her
Slusen
Tilbage i 1993, var der en gruppe forældre som var lidt nervøse for at deres børn skulle starte i klub, og de ønskede derfor at der var lidt mere fokus og opsyn med deres børn.
Vi oprettede det som i dag hedder "Slusen" i deres egne rum i stueetagen, hvor alle nye børn har base, så de hurtigt kan føle sig trygge og derfor falder hurtigt til på Stoagergaard. At de har en fast base med 2 faste voksne gør også at de altid ved hvor de kan henvende sig, med spørgsmål m.m.
På den måde lærer 'slusebørnene' også hurtigere de andre børn, voksne og hele huset at kende, så de naturligt bliver en selvfølgelig del af Storagergaard. Til vores, børnenes og forældrenes store glæde har denne ordning har været en stor succes, og derfor været en fast del af Storagergaard lige siden starten i '93.
Vil du vide endnu mere om Storagergaard? Hent vores OCR behandlede velkomstfolder nederst på siden. Eller endnu bedre: kom ud og besøg os. Der er altid tid til en snak med frisk kaffe og te på kanden.
Vil du ringe inden du kommer? Se vores kontaktoplysninger her.
Tager du bare afsted? Se hvor vi bor her.
Oh. Hvordan kommer jeg derud? Se hvordan du kommer ud til os her.
Og nu til det mere formelle:
Indmeldelse
Skal ske skriftligt til institutionen via udfyldelse af Stamkort som kan hentes på Storagergaard eller downloades (klik her) her eller længere nede under 'dokumenter'. Stamkortet indeholder oplysninger om barnets og forældres data samt forældres underskrift. Der er også en rubrik, hvor man kan give klubben informationer om særlige forhold, som det er vigtigt, at vi kender til så som allergier, medicin mv. Ved indmeldelse skal man derudover sørge for, at ens barn er udmeldt af en evt. anden institution. Stamkortet skal udfyldes og underskrives, inden barnet kan blive medlem af klubben.
Vi anbefaler på det kraftigste, at I som forældre kommer forbi og ser jeres barns nye klub.
Tilmelding kan også ske via den digitale pladsanvisning på borger.dk i forbindelse med skift fra SFO til klub (dette vil forældre med børn i 3. klasse få særskilt meddelelse om).
Udmeldelse sker via borger.dk